Serigrafi og serigrafitryk på flade og runde emner

Hos ABSystem & Teknik ApS tilbyder vi serigrafi i form af serigrafitryk. Det bliver også kaldt for silketryk eller rammetryk. Vi tilbyder både traditionelt serigrafi og serigrafitryk på cylindriske, koniske og ovale emner - det kaldes for rundtryk. Vi leverer i hele Danmark.

Serigrafitryk bygger på en gammel kinesisk tradition

​Serigrafi kommer fra Kina, hvor man skar to skabeloner ud og limede dem sammen med hår. Senere gik de over til silkedug, men i dag er kunststofdug det mest almindelige.

Serigrafitryk udføres i en ramme, hvor trykket overføres fotografisk. Det sker ved at dække silken med en lysfølsom emulsion, som derpå belyses.

Der er også muligt at benytte en to-lags skærefilm, hvor motivet skæres ud i hånden, hvorpå filmen hæftes på silken med et opløsningsmiddel eller blot limes på. Rammen kan også dækkes af midlertidige motiver i form af for eksempel papir eller plast.

Det egentlige serigrafitryk sker ved at lægge trykfarven i rammen, således at farven trykkes gennem motivet i silken. Der benyttes en rakel, som er en træliste med gummikant. Den trækkes frem og tilbage over silken.

Moderne serigrafi har stor holdbarhed og kan benyttes på alle materialer. Det kan være vejskilte, tekstiler og reklameskilte, men det kan også være glasflasker, shampoobeholdere og lignende.

​Vi har 30 års erfaring med serigrafi

​Vi er et mindre firma, som har 30 års erfaring med serigrafi. Vi tror på, at service og fleksibilitet er nøgleordet for kundetilfredshed.

Kontakt os for at få et tilbud på serigrafitryk. Du kan ringe på telefon 59 66 01 01, eller du kan skrive til e-mail info@absystem.dk.

Produkter

Vi laver firmagaver og

reklameartikler med unikt

dansk design.

Læs mere »

Kontakt

Er du interesseret i nogle af

vores produkter, er du velkommen

til at kontake os.

Læs mere »

Informationer

​ABSystem & Teknik ApS

Nordvej 10, Sandby, 4520 Svinninge

​​Tlf.: 59 66 01 01, Fax: ​59 49 99 19

E-mail: info@absystem.dk